|
Tyr er i følge kvadet om jætten Hymer søn af denne, selvom han andre steder beskrives som søn af Odin. I de overleveringer, vi har, fremstår Tyr tydeligt som en krigsgud, og han omtales som 'den tredje storgud' på lige fod med Odin og Thor. Begge disse guder er også at anse som krigsguder, men der er en forskel på de tre. Hvor Odin er en ekstatiske og strategiske krigsgud, er Thor den primitive og hensynsløse kriger, hvor Tyr er den regelbundne og retfærdige krigsgud.
En svag tilknytning mellem Tyr og retsorden har overlevet. En aftalt kamp som afgørelse på en strid ansås nemlig lige så rigtig som en dom afsagt på tinge, og det er her Tyrs tilknytning til retsorden kommer ind. Han har nemlig repræsenteret denne form for retfærdig kamp, hvis udfald selvfølgelig var gudernes retfærdighed.
I myterne spiller Tyr ikke en særlig stor rolle - kun myten om Fenrisulven har han en afgørende rolle. Her viser han sit store mod ved at lægge sin hånd i munden på Fenrisulven, hvilket den kræver for at tillade guderne at lægge kæden om dens hals. Da ulven opdager, den er blevet snydt, bider den Tyrs hånd af som straf. Modige og tapre mænd kunne omtales som "tapper som Tyr". Sejr i kamp var et område, som Tyr beskrives at have stor indflydelse på, så det er højest sandsynligt, at han er blevet påkaldt for at vinde en strid.
Ud over myten om Fenrisulven, hører vi ikke meget til Tyr - og slet ikke myter, hvor han spiller en rigtig og afgørende rolle. Dette tyder umiddelbart på, han ikke har haft megen betydning. Men især i Danmark findes der mange stednavne, som er tilknyttet Tyr - bl.a. Tissø, Tislund, Tisvilde og Tirsbjerg. Også tirsdag er et tydeligt minde om Tyr, der også forbinder ham med den romerske krigsgud Mars, samt runen Tyr, der blev ridset ind i våben.
Alt i alt tyder det på, Tyr oprindeligt spillede en vigtig rolle, men at han er faldet i baggrunden og på mange punkter er blevet afløst af andre guder - så som Thor og Odin. |
