Skabelsen

Verdensopfattelsen

Guderne
   Aserne
   ~ Balder og Nanna
   ~ Frigg
   ~ Gefion
   ~ Heimdal
   ~ Hel
   ~ Idun og Brage
   ~ Loke og Sigyn
   ~ Odin
   ~ Thor og Sif
   ~ Tyr
   ~ Ull
   ~
Nornerne
   ~ Andre aser
   ~ Andre asynjer

   Vanerne

Mytologiske væsener

Døden og efterlivet

Vigtige myter

Kildeliste

enchantedforest.dk © 2006-2009

 

Thor er søn af Odin og jordens gudinde Fjørgyn. Han er gift med gudinden Sif, og med hende har han sønnen Modi og datteren Trud, som begge er et udtryk for hans mod og styrke. Med jættekvinden Jarnsaxa har han sønnen Magni, der har umådelig styrke. Thor har sit hjem i det prægtige hus Bilskirner, der har 540 rum og ligger i Thors herredømme, der kaldes Trudvang eller Trudheim.

Thor var en meget fremtrædende og vigtig gud - værdsat næstefter Odin og meget sandsynligt mere populær blandt folket end gudernes konge. Dette ses blandt andet i de mange navne afledt af Thor - Torsten, Thorbjørn, Thorkil osv. Samt stednavne både i Danmark og Sverige - blandt andet Thorsø, Torsjö og Torsbjerg/Torsberg. Og så har vi ugedagen torsdag, som er opkaldt efter Thor.

I myterne fremstilles Thor meget tydeligt, som jættedræber og bekæmper af kaoskræfterne - både i form af jætterne, men også Midgårdsormen, der ved Ragnarok vil blive hans død. Thor er den, der opretholder den ordnede verden - både menneskenes og guderne. Uden ham vil kaos frit kunne herske i verden. Også i forhold til frugtbarhed vil man have vendt sig til Thor. Som tordengud og dermed også den gud, som bringer regn, har han været yderst vigtig, og hungersnød eller andre katastrofer har været anset som kaotiske kræfter, der har forsøgt at vinde ind i verden. Og dermed har man søgt Thor til at bekæmpe det, så verdensordenen har kunnet vende tilbage.

Vi kender Thor godt som tordenguden, og ordet 'torden' kommer af 'Thors brag'. Når det tordner, ridder han over himlen i sin vogn trukket af de to geder Tandgrisner og Tandgnost, hvilket betyder 'de tandskærende'. Specielt ved Thors bukke er også, at han kan slagte dem og spise kødet - bare knogler og skin er bevaret, så kan han med sin hammer vie dem og bringe dem tilbage til livet. Thors hammer Mjølner er også en meget kendt genstand, som jætter frygter, da den har dræbt mange af deres. Hammeren har Loke skaffet i sin tid, og den vender altid tilbage til Thors hånd. Hertil har han styrbæltet Megingjord, der fordobler hans styrke, og en jernhandske. Han beskrives som stor, stærk, groft bygget, rødskægget og med et hidsigt temperament.

Ofte er Thor i selskab med Loke på sine rejser, og her fremstår de to meget forskellige. Hvor Loke er den listige, der ikke altid er til at stole på, optræder Thor som den godtroende og lidt naive. Med sig på sine ture, har Thor også ofte menneskebørnene Tjalfe og Røskva. De er blevet hans tjenere efter ham og Loke på ved til Udgårdsloke gjorde holdt ved nogle menneske. Her slagtede Thor sine to geder, som de delte med menneskene, der fik at vide, de skulle kaste knoglerne hen på skinnet. Da Thor næste morgen bragte gederne tilbage til livet, var den ene halvt. Tjalfe havde nemlig brækket en knogle for at få fat i marven. Familien blev sparet for straf ved at sende børnene med Thor som hans tjenere.

Thor optræder i mange myter: Rejsen til Udgårdsloke, hvor han bliver snydt af Udgårdslokes trolddom og taber alle konkurrencer. Thor og jætten Hymer på fisketur, hvor Thor får Midgårdsormen på krogen, men ikke får den dræbt. Trymskvadet, hvor jætten Trym har fået fat i Mjølner og Thor og Loke må hente den tilbage forklædt som Freja og hendes tjenestepige. Thors kamp mod jætten Hrungner, hvor Thors søn Magni må løfte den slagne Hrungners ben af Thors hals, da de andre guder ikke er i stand til at få Thor fri. Samt Thors og Lokes rejse til jætten Geirrød, hvor Thor må rejse uden Mjølner, styrkebæltet og sin jernhandske. De møder dog jættekvinden Gird, moder til Vidar, Odins søn, og hun låner Thor redskaber til at klage jætten Geirrød.

Som Thors hustru har vi Sif, der efter Loke som en ond spøg har klippet al håret af hende, fik et helt specielt hår af guld, som slog rødder i hendes hoved og voksede som rigtigt hår. Sif har sønnen Ull, men hvem der er fader til ham, fortælles ingen steder. I fortællingen om Ægirs gilde, hvor Loke sviner alle guderne til, afslører Loke, at Sif engang har været Thor utro med ham. Men ellers regnes hun for en af de smukkeste asynjer og som en kysk og tro hustru.