|
Den nordiske mytologi indeholder en del andre væsener end guderne, og disse spiller både store eller små roller i myterne og folketroen.
Jætter
Jætterne kommer fra urkæmpen Ymer. De beskrives ofte som store, grimme og i nogle tilfælde med flere hoveder. De er gudernes ærkefjender, og Ragnarok omhandler en altødelæggende krig mellem guder og jætter - jætterne er kaosmagterne, der hele tiden truer den ordnede verden.
På trods af dette fjendskab, findes der flere jætter blandt guderne. Loke er f.eks. af jætteslægt, og Ægir og Ran er jætter i asernes kreds. Både Thor og Odin har børn med jætter, og Njord og Frej er endda gift med hver sin jættekvinde. Guderne udfordrer endda flere gange de viseste af jætterne, som har megen visdom. Medens andre af jætternes slægt beskrives som dumme væsener.
Jætterne har deres hjem i Jotunheim eller Udgård - et koldt, mørkt og bjergrigt sted. Navnet 'jætte' kommer af 'jotunn' (på gammeldansk 'iatun' eller 'iotun') og betyder 'grovæder'. Andre gange kaldes de turser eller rimturser, og nogle jætter er knyttet til is og kulde, ild, vand eller lignende.
Dværge
Om dværgenes skabelse fortælles det, at der var gået orm i Ymers kød - jorden. Guderne tog disse maddiker og gav dem skikkelse som mennesker og forstand. Oprindeligt var dværgene ikke de små væsener, vi kender dem som i dag, men samme størrelse som mennesker. Deres hud var bleg og håret og skægget kulsort. De beskrives som snu, kloge og dygtige smede, men da de ikke tåler sollys, lykkes det alligevel til tider at snyde dem. De har deres hjem under jorden, i klipper og sten, og både Svartalfheim og Nidavellir beskrives som deres hjem. Om de to steder er identiske, er dog uvist.
I Vølvens Spådom opremses der mange navne på dværge, mange af dem hører vi kun om her. Men dværgene spiller alligevel deres rolle i myterne og digtene. Den kloge dværg fra Alvis' Tale forsøger at få Thors datter, men taber. Brok og Sindre, der er brødre, smeder ringen Draupner og hammeren Mjølner. Også skibet Skidbladner, spyddet Gungner, Fenrisulvens lænke Gleipner og galten Gyldenbørste er smedet af dværgene, og ligeså er Frejas smytte Brisingamen.
Med tiden blev dværgene til de små væsener i folketroen, som vi bedre kender fra i dag. Ofte optrådte de som skattevogtere i bjerge og høje, eller som humoristiske indslag i fortællinger. Forestillingen om de små dværge er dog først kommet omkring det 13. århundrede. Dværgene fra mytologien er sandsynligvis også identiske med svartalferne.
Alfer
Alferne optræder som mindre guddomme inden for frugtbarhed, naturen og død. De beskrives som lyse og smukke menneskelignende væsener. Det er tydeligt, de er knyttet til både aser og vaner. Sætningen 'aser og alfer' beskriver alle guderne. Lige som vanerne er de tilknyttet naturen og frugtbarhed, og det er muligt, vanerne er de primære guder, hvor alferne er de mindre guddomme. Vanen Frej har også alfernes hjem, Alfheim, som sin bolig, hvilket kunne tyde på hans lederskab over alferne.
I folketroen ser vi også alferne - eller elvere, ellefolk eller elverpiger - men her har de udviklet sig til farlige væsener, som skal holdes glade. Set bagfra er de hule, og de lokker mænd med sig til fest og glæde, hvor de danser mændene helt ihjel. Elverpigerne fra folketroen minder en del om nymfer, som vi kender fra andre mytologier.
Valkyrier
Disse kvindelige guddomme rider på Odins bud gennem luften og over havet til slagmarken for at udvælge de, som skal falde i krig. De faldne krigere bringer de så med sig tilbage til Valhal, hvor valkyrierne serverer mad og mjød for dem, samt er krigernes selskab ved bordet.
Einherjere
Dette er de krigere, som falder i kamp og kommer til Valhal. De tilbringer tiden med at kæmpe mod hinanden, spise og drikke, men når Ragnarok kommer, skal de kæmpe for guderne mod jætterne.
Fenrisulven
Et af Lokes monstrøse afkom med jætten Angerbode. Den vokser op hos aserne, og til sidst er den så frygtindgydende, at kun Tyr tør nærme sig den for at fodre den. Aserne beslutter, at den skal bindes, så den ikke skader nogen. De første to lænker, som aserne prøver at binde den med, springer ulven, så stærk er den. Først da de får dværgene til at smede Gleipner lykkes det. Men ulven stoler ikke på aserne, så Tyr må lægge sin hånd ind i gabet på ulven som pant, og da ulven indser, den ikke kan springe denne lænke, bider den Tyrs hånd af. Ved Ragnarok slipper ulven dog løs og bliver Odins endelige.
Midgårdsormen
Midgårdsormen, som i tidligere tekster kaldtes bl.a. Jormungandr, har Loke som sin far og jætten Angerbode som sin mor. Odin smider den i havet, hvor den vokser sig så stor, at den kan nå rundt om alle lande og bide sig selv i halen. Ormen er Thors ærkefjende, og flere gange fortælles der om hans kampe med den. Ved Ragnarok dræber Thor og Midgårdsormen hinanden i tvekamp.
Surt
Surt er en jætte, som har sit hjem i Muspelheim, ildens rige. Hans navn betyder 'den sorte', og han er selv tilknyttet ilden. Ved Ragnarok vil han komme med et følge af ildjætter, og de vil lade ilden sprede sig over hele verden og bringe ødelæggelse med på sin vej.
Nidhug
Dragen Nidhug har sit hjem i det kolde Niflheim, hvor den ligger og gnaver på en af Yggdrasils rødder. Øverst i træet sidder en ørn, med hvilken Nidhug har en evig strid. Ved Ragnarok beskrives det, at Nidhug har sit hjem i Hel, hvor den drikker de dødes blod og æder lig.
Væsener som Fenrisulven, Midgårdsorden, jætten Surt, dragen Nidhug og jætterne repræsenterer de kaotiske kræfter, der konstant truer med at ødelægge den ordnede verden, og de spiller alle deres roller i Ragnarok. |
