I den nordiske mytologi finder vi to gudeslægter - aserne og vanerne. Aserne er klart den mest fremtrædende gudeslægt, men også vanerne spiller en vigtig rolle. Det første vi hører om vanerne, er om verdens første krig, hvor de to gudeslægter ligger i krig med hinanden.
Vanen Guldveig - også kaldet Heid - var en troldkvinde lærd i sejd - kunsten at forudsige fremtiden - og hun gik fra hus til hus og tilbød at spå. Hendes navn betyder 'Guldrus', 'Gulddrik' eller 'Guldkraft', og hvor end hun kom, fyldtes folk med begær - både efter guld og kærlighed. Hun kom også til Asgård og aserne, som ikke vidste, hun var af vanernes folk. De ville ikke lade hende forstyrre freden, så hun blev spiddet af aserne. Men da dette ikke dræbte hende, brændte de hende. Hun trådte ud af ilden uden skrammer, og guderne brændte hende igen. Tre gange brændte de hende, og tre gange trådte hun uskadt ud af flammerne. Derpå vendte hun tilbage til sit folk.
Da vanerne hørte, hvordan aserne havde behandlet Guldveig, besluttede de at tage hævn, og de angreb Asgård. Snart havde de væltet det hegn, som Odin og hans brødre havde lavet af Ymers øjenvipper, og aserne mødte vanerne i kamp. Nogle myter fortæller, at vanerne kom for at få bod hos aserne for hvad de havde gjort mod Guldveig, og Odin i irritation kastede sit spyd ind mellem vanerne og dermed startede krigen. Små sejre faldt til snart aserne, snart vanerne, men krigen endtes ikke ved en stor sejr til den ene side. Krigen gjorde skade på både asernes og vanernes land, og da begge sider blev trætte af dette, mødtes de for at finde en fredelig løsning.
Det blev besluttet at udveksle gidsler, og dermed sværgede begge parter at leve i fred med hinanden. Vanerne sendte deres bedste mænd - den rige Njord, hans søn Frej og hans datter Freja. Til gengæld sendte aserne Høner, som de lovede ville blive en god høvding. Med ham sendte de Mimer, der var klogest af alle, og til gengæld sendte vanerne deres viseste mand, Kvaser.
Hos vanerne blev Høner gjort til høvding, og han gav gode råd, når Mimer var ved hans side. Men når ikke Mimer var til stede med råd, svarede Høner altid "Det må andre afgøre", når han blev spurgt til råds. Vanerne opdagede snart, at de var blevet snydt, og som straf huggede de hovedet af Mimer og sendte det til Asgård. Her salvede Odin det med urter, så det ikke skulle gå i forrådnelse, og han talte remser over hovedet, så det kunne tale og dele med dem Mimers visdom.
Njord, Frej og Freja blev optaget i asernes gudekreds på samme niveau som de andre guder, og Odin gjorde dem til offerpræster. Freja var den første, som lærte aserne sejdkunster, der var almindelige blandt hendes folk.
Netop Frejas tilknytning til sejd, guld og begær har gjort, at flere mener, hun er identisk med Guldveig. Hele fortællingen om denne krig, kan også være den mytologiske forklaring på en ny gudekult af mere krigeriske guder, som vinder ind på områder, hvor frugtbarhedsguder har hersket. Men da vi ikke kender til de religiøse forhold før den nordiske mytologi gør sit indtog, er det ikke til at sige. |