|
Som søn af Bor og jætten Bestla er Odin broder til Vile og Ve og en yderst central gud i den nordiske mytologi. Sammen med sine brødre er han verdens og menneskenes skaber. Han kaldes Alfader - gudernes fader og den øverste blandt dem. Han er gift med Frigg, men det afholder ham ikke fra mange andre bekendtskaber. Hans navn kommer af 'raseri' eller 'ekstase', og hans tilnavn Yggr betyder 'den stykke'.
Odin er en vis gud. Han har ofret sit ene øje i Mimers Brønd for at få lov at drikke af denne visdommens brønd. Han har hængt i verdenstræet Yggdrasil, såret af sit eget spyd og som en ofring til sig selv. Efter ni nætter i træet havde han opnået stor viden - bl.a. om runemagi. Han er også digterkunstens gud, der giver digterne ekstasen og visdommen til at udtrykke sig. Mjøden forbindes hermed, og Odin er også den, som bringer mjøden til aserne. Mjøden giver visdom gennem ekstase.
Som krigsgud spiller Odin også sin rolle, men her optræder han mere som strategen, der opstiller sin hær, og som den gud, der giver sejren. I den allerførste krig i verden, mellem aserne og vanerne, kastede Odin sit spyd ind mellem fjenderne, og dette er også beskrevet som gjort af høvdinge, jarle, konger eller lignende inden kampens start - for at vie fjenderne til Odin. Krigerens ekstase, bersærkergang, var Odins gave, som gjorde dem vilde, farlige og usårlige.
Odin har også en mørkere side som dødsgud. Ikke blot er det til ham, de faldne krigere kommer, og for ham og aserne de en dag skal kæmpe, men Odin gør sig også i at vække døde til live. Da vanerne sender Mimers hoved tilbage til aserne bruger Odin sin trolddom til at forhindre hovedet i at forrådne og giver det tale igen, så Odin kan modtage Mimers vise råd. I sagen omkring Balder vækker Odin en død vølve til live igen for at modtage hendes råd. Han er også den, som bestemmer, hvem der skal falde på slagmarken, og dermed er han herren over døden. Hans dystre side gør sig også gældende i fortællinger om menneskeofringer både i Uppsala i Sverige og i Lejre i Danmark.
Odin gør sig også i sejd, som ellers beskrives som værende kvindehverv og uværdigt for en mand. Men trolddom og sejd bruger Odin ofte for at opnå sit mål - og klæder sig i kvindeklæder, hvis det er det, der skal til. Som regel beskrives han dog som en gråskægget vismand, der skjuler sit ansigt under skyggen fra sin hat. Klædt i en mørk kappe vandre han omkring. Der fortælles ofte om Odin i en af sine forklædninger, hvor han vandre bl.a. blandt mennesker, og dette fraværd påvirker til tider guderne, der mangler deres øverste vise leder.
Hos sig har Odin ravnene Hugin og Munin, som han hver morgen sender ud i verden, så han kan vide, hvad der sker i verden. Ravne forbindes også med død og lig, og det er sandsynligvis i denne form, de oprindeligt er blevet tilknyttet til Odin. Hos sig har han også ulvene Gere og Freke, der får al den mad, som Odin bydes, da han kun lever af vin. Den ottebenede hest Sleipner tillader ham at flyve gennem verdenerne hurtigt som vinden. Højsædet Hlidskjalv giver ham udsigt over alle verdener, og herfra udøver han også ofte sin magi. Spydet Gungner knytter ham til kamp og krig, og den rituelle ofring af fjenden til Odin. Guldringen Draupner, der hver niende nat drypper otte nye guldringe, forbinder Odin med rigdom.
Odin har været en overklassens gud, hvor Thor har været de almindelige folks guddom. Odin er strategisk, vis og inspireret. Han har været knyttet til høvdingerne, adelsfolk og skjaldene - fremtrædende personer i samfundet. Næsten ingen stednavne bærer hans navn - i Danmark ses Odense og Vojens, som begge betyder 'Odins vi' ('vi' - et viet, helligt sted) - og personnavne afledt af Odin ses næsten heller ikke, hvorimod Thor står tydeligt frem. |
