|
Hvor aserne er den fremtrædende gudeslægt i den nordiske mytologi, er vanerne skubbet langt mere i baggrunden. Efter krigen mellem aserne og vanerne, kom Njord og hans to børn, Frej og Freja, til aserne og blev optaget blandt deres. Også den kloge Kvasir fortælles det, kom til aserne, men han er næsten helt glemt, hvor Njord og hans børn optræder regelmæssigt i myterne.
Det fremstår tydeligt, at vanerne er frugtbarhedsguder med stærk tilknytning til naturen og velstand. De har også klare forbindelser til alferne, som lige som vanerne, er underjordiske guddomme med, der har med frugtbarhed og død at gøre. Aserne tildeler Frej Alfheim som bolig, og i digtet Lokasenna omtales forsamlingen af guder ikke som aser og vaner, men som aser og alfer. Det er muligt, at alfer og vaner er identiske, eller at vanerne måske har fungeret som de primære guddomme blandt alferne, hvilket vil gøre det helt naturligt, Frej er hersker over alferne i Alfheim.
Vanerne har deres egen verden svarende til asernes Asgård, nemlig riget Vanaheim. Herfra kommer Njord, Frej, Freja og Kvasir oprindeligt, og med sig har de nogle af vanernes skikke. Vanerne gør sig nemlig i sejd. Freja lærer aserne denne kunst, som de ikke hidtil har brugt. Nærmest chokerende for aserne, er det også skik blandt vanerne, at disse gifter sig med deres søskende - en ting, som ofte ses blandt frugtbarhedsguder, men som har virket sært og forkert på datidens nordboere. Vi får fortalt, at Njord var gift med sin søster i Vanaheim - og hun er moder til Frej og Freja - men vi får ikke mere fortalt om hende. I Lokasenna hentyder Loke også til et kønsligt forhold mellem Frej og Freja, vi ikke kender til uden for dette digt. Dette ville være naturligt blandt vanerne, men hos aserne er det blodskam.
Dyrkelsen af vanerne synes - ud fra stednavne med forbindelser til vanerne - at være begrænset til den nordlige del af Skandinavien og næsten ikke eksisterende i Danmark og Sydslesvig. |
