|
- Hvor jeg fandt denne filosofi, har jeg desværre ikke noteret. Hvis du ved, hvem den oprindelige forfatter til denne tekst er, så send mig endelig en mail. :)
Det Hellige Træ findes i alle former for naturreligioner. Lærdommen, som kommer fra det Hellige Træ, indeholder visse grundliggende etiske principper, som alle mennesker kan leve med i deres hverdag, hvis de ønsker at finde lykke og visdom. Disse principper er som funklende ledestjerner af erfaring, som alle naturmennesker har og stadig praktiserer overalt.
1. Giv Tak ~ Hver morgen når du står op og hver aften inden du falder i søvn, må du give tak til Skaberen/Gudinden, for også i dag at have givet dig mulighed for at udvikle dig. ~ Tænk lidt over de ting du gjorde, og de tanker du havde i dag og bed om, at du må kunne gøre dem bedre, at det gavne alle og ikke kun dig. ~ Giv tak for livet i dig og de muligheder der findes i lyset foran dig.
2. Vis Respekt Selve ordet Respekt betyder... "At føle agtelse overfor andre ud fra ærbødighed og høflighed." ~ At vise respekt er en grundliggende lov her i livet, behandl derfor altid andre med respekt. ~ Lev efter de love, der er gyldige for den stamme eller det land, du lever i. ~ Intet menneske er under dig, og du skal derfor ikke ydmyge andre. ~ Intet menneske er over dig, og du skal derfor heller ikke accepterer at blive ydmyget. ~ Tal aldrig om andre på en negativ måde, uanset om de er til stede eller ej. ~ Vis dyb respekt for andres tro og religion. ~ Rør ikke ved noget der tilhører andre (især ikke hellige genstande) uden først at have fået lov. ~ Respekter andres privatliv og bryd ikke ind i andres stille øjeblikke eller personlige cirkel. ~ Afbryd aldrig andres samtale. ~ Behandl Jorden og alt hvad der hører til Hende med samme respekt, som du giver dig selv og beskyt Hende, hvis andre vil ødelægge Hende. ~ Lyt høfligt til andres tale, også selvom du føler at det, de siger, er uden værdi. ~ Lyt altid med dit hjerte.
3. Find Balancen Balancen mellem hvad der er godt og ondt er – og har altid været – en MEGET vanskelig ting, men hvis du lytter til moder natur og ser hvilken balance der findes mellem alt det der lever, hvilken plads det har fået i livet, er det nemmere at holde balancen. Når man har lært at kigge godt efter, er den side hvor man er i lyset af sine gerninger meget nemmere at gå. ~ Lyt til den vejledning du får fra dit hjerte og føl dens vej. ~ Find balancen mellem godt og ondt, og gå da mod lyset. ~ Forvent at du kan finde vejledning på mange måder; i drømme, i rolige stunder, i meditation og gennem de vise ældres og sande venners ord og gerninger. ~ Handler du ondt mod et andet menneske, der handler du ondt mod alle mennesker, også dig selv, og gør du noget godt ved et menneske gør du noget godt for alle mennesker, også dig selv. ~ Alle folkeslag og stammer i universet er som forskellige farvede blomster på en eng, alle er smukke og som børn af Skaberen må de alle respekteres, kan du det, har du fundet den rette vej i lyset. |