Om wicca
  Baggrund
  Gudinden
  Guden
  Heksens leveregler
  Sabbatterne
  Esbaterne

Heksekunst
  Redskaberne
  Alteret
  Tegn og symboler
  Elementerne
  Farverne
  Runerne
  Tallene
  Tid for magi

Om magi
  Visualisering
  Meditation
  Magi for begyndere

Teksten som pdf
Tests og andet sjovt

enchantedforest.dk © 2006-2009

 

Når man udfører magi, overvejer man meget hvorfor og hvordan, men det er ikke så tit, at hvornår bliver inddraget. Men tidspunktet spiller også ind. Nogle dage egner sig bare bedre til en type magi, selvom man selvfølgelig ikke behøver overveje måned, dag, tidspunkt, månens fase osv. hver eneste gang, man udfører magi. Men hvis man vil give sin magi lidt ekstra styrke, kan det være en god ide at overveje hvornår.

Ugedagene
De syv dage i ugen er hver forbundet med en planet i vores solsystem, og hver dag har sin styrke liggende ved specifikke energier.

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver. Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.

Mandag: Dette er månens dag. Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.). Mandag er en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perle-agtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).

Tirsdag: Denne dag er forbundet med vor nordiske krigsgud Tyr - det er Tyrs dag. I romersk mytologi svarer denne til krigsguden Mars. Ofte refereres Mars til som den røde planet, og derfor er dette også passende farver i magisk henseende. Rød er en farve som associeres med sindet, ild, energi og fysisk styrke. Arbejde med Mars kan være ypperligt, hvis man har behov for at styrke sit liv eller sig selv, men det er vigtigt at passe på og huske, at denne energi også har et sinde-aspekt i sig.

Onsdag: Dette er Odins dag. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre. Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod han flyve gennem luften i en enorm fart - som kun tankerne kan. Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.

Torsdag: Den nordiske gud Tors dag. Den er også associeret med den romerske gud Jupiter. Hans farve er blå, eftersom dette reflekterer himmelen, som gerne regnes for at være blå. Jupiter var gudernes konge og repræsenterer denne kongelige autoritet såvel som kærlighed til landet og menneskene. Et andet ord for Jupiter er "Jove". Ordet "Jovial" (betyder: "Som tilhører planten Jupiter", "livlig", "munter") kommer fra dette og betydningen af dette ord kan give et godt billede af hvilken slags tanker, som associeres med Jupiter.

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, efter latin dies Veneris 'Venus' dag'. Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart, og er ofte (til trods for at det er en planet) kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen", fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra nogle af de andre stjerner på himmelen. Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr eller 'vaskedag', eftersom dette var en normal dag at bade på. På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn - Saturn's Day. Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed. Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort. I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflektere både positive og negative ting.

Ugedag

Herskende Planet

Olier

Farver

Magisk Hensigt

Søndag

Solen

Virak

Gul, Guld

Velstand, helse

Mandag

Månen

Kamfer

Hvid, violet

Psykiske henseender, healing

Tirsdag

Mars

Ingefær

Rød

Styrke

Onsdag

Merkur

Lavendel

Gul, orange

Visdom, læring, sindet

Torsdag

Jupiter

Ceder

Blå

Held, overflod, humor

Fredag

Venus

Mandel

Grøn

Kærlighed, frugtbarhed

Lørdag

Saturn

Jordlige dufter

Brun

Stabilitet, jording, sparring

Sabbatterne
Sabbatterne spiller også deres rolle i forhold til magi. De markerer tiden på året, hvor specifikke energier regerer. Derfor er nogle typer magi bedre egnet på nogle af disse dage end andre. (Se under Sabbatterne for mere)

Imbolg: Renselse, healing, renhed, lysmagi.
Forårsjævndøgn/Ostara: Frøplanting, frugtbarhedsmagi, opstartsmagi for nye projekter og jordbundne aktiviteter.
Beltane: Sex-magi, frugtbarhedsmagi.
Midtsommer/Litha: Magi for mænd og jordbundne sager.
Lammas/Lughnasadh: At give slip, spirituelt giftemål, præsteskab, skilsmisse.
Efterårsjævndøgn/Mabon: Magi for at øge intellektuelle, psykiske og spirituelle evner, vævnings-magi.
Samhain: Spådom.
Vintersolhverv/Yule: Fejring, magi for børns helse, undfangelse.
 

Månen
Månens påvirkning gælder både os og den magi, vi sender ud. Nogle tidspunkter er bedre egnet end andre. Månen er også meget brugt inden for wicca, og dens lys er praktisk om aftenen eller natten, hvis man laver ritualer udendørs.

Nymåne: nye projekter, begyndelser, indvielser, vækst, potentiale.
Fuldmåne: psykiske evner, selv-indsigt, al slags magisk arbejde.
Aftagende måne: at blive fri fra noget så som dårlige vaner og lignende, uddrivelser osv.
Mørk måne: dybe refleksioner, stilhed, visdom. Her bør ingen eller meget lidt magi kastes.


Tid på dagen
Tidspunktet på dagen har ikke den store betydning endda. Ofte er det mere noget personligt, hvor man har lettere ved at komme i den rigtige sindsstemning på et specielt tidspunkt af dagen. Men her er alligevel lidt om, hvilke aspekter, der er forbundet med de forskellige dele af dagen.

Morgen og formiddag: Nye begyndelser, inspiration og fantasi.
Middag og eftermiddag: Kræfter, lidenskab, mod, sundhed og seksualitet.
Aften: Kærlighed, intuition og følelsesmæssig balance.
Nat: Bortvisning, held og ønsker.