Om wicca
  Baggrund
  Gudinden
  Guden
  Heksens leveregler
  Sabbatterne
  Esbaterne

Heksekunst
  Redskaberne
  Alteret
  Tegn og symboler
  Elementerne
  Farverne
  Runerne
  Tallene
  Tid for magi

Om magi
  Visualisering
  Meditation
  Magi for begyndere

Teksten som pdf
Tests og andet sjovt

enchantedforest.dk © 2006-2009

 

Gudinden i wicca er Den Store Moder. Hun er grundlaget for altings eksistens; hun er altings Moder. Hun er Skaberen, men også Ødelæggeren, for hun er dobbeltsidet, hvilket skaber balance. Hun repræsenterer også balancen - balancen i naturen og balancen mellem liv og død. Hun er Jordens Moder, Månegudinden og Stjernes Gudinde på en og samme tid, lige som hun er dronning over Jorden, dronning over Himlen og dronning over Underverdenen.

Hendes mange ansigter ser vi i de mange gudinder. Hun er jomfruen Artemis og forførersken Afrodite; hun er Isis, Kvinden over Ordenes Magt; Hun er Cerridwen, Fortryllersken ved sin Kedel; Hun er Hekate, Herskerinden over Magien og Den Mørke Måne. Hun er alle gudinderne, og alle gudinderne er en del af hende.

Hun er også den Trefoldige Gudinde; Jomfruen, Moderen og Den Gamle Kone (Maiden, Mother, Crone). Disse begreber stammer fra menneskelige erfaringer, som er underkastet tiden og døden; Gudinden er evig: altid forandrende og altid selvfornyende. Hun er så ung og så gammel, som hun ønsker.

Som Jomfruen er hun Skaberen, Stjernegudinden, Himlens Dronning, Giver af Inspiration og Den som indvier. Hun er Artemis, Månen skikkelse og de Vilde Ting. Hun er altid jomfru og derfor ingen hustru. Solopgangen, foråret, nymånen, Venus som Morgenstjernen og Aftenstjernen og starten på en ny vækstsæson er hendes. Hun er fortryllende, forførende, blid og blomstrende, da hun hersker over væksttiderne. Hendes hellige farver hvid og blå samt titlen "Queen of Heaven" blev lånt af den katolske kirke til Jomfru Maria, og den katolske kirke lod dermed Gudinden leve videre gennem Jomfru Maria.
     I årets og gudindens cyklus følger hun efter Den Gamle Kone, efter vinteren, døden og mørket. Hun repræsenterer håbet, lyset, livet og genfødslen - med foråret kommer livet tilbage til naturen; dyrebørn fødes og væksterne kommer frem. Hun er den altid unge del af os som tager glæde i livets undere og mulighedernes vidder. Hun er det rå og utæmmede materiale, som vi kan forme, og det unge potentiale.

I sit aspekt som Moderen Beskytteren af Liv, Kvinden over Vækst og Frugtbarhed, Bruden og Gudinde over Suverænitet. Hun hersker over flokke og hjorder, over landets frugtbarhed, over marken og over kærlighed, og fuldmånen, sommeren og middagen er hendes. Hun er dronningen over jorden, og det gennem det hellige giftemål med hende, at Guden har lov at bestige tronen. Hendes hellige farver er rød eller sølv.
     I årets og gudindens kredsløb følger hun efter Jomfruen, efter foråret. Hun er den frodige natur igennem sommeren og høsten. Hun bringer mad og beskyttelse til sine børn. Som hustruen beskytter hun også gifte kvinder, lige som hun vogter over mødre og børn.

Den Gamle Kone er det sidste aspekt af Gudinden. Hun Ødelæggeren, Kvinden over Nedbrydelse, Svækkelse og Død, Nattens Gudinde og Underverdenens Gudinde. Hun fortæller os, at alt, som fødes, må også ældes, forfalde og dø, så det kan give næring til nyt liv. For liv føder altid nyt liv. Hun vogter over huler og grave, og hun er Genfødslens Gudinde. Visdommen er hendes, og hun ved, at tålmodigheden bringer alle svar. Hun kender mysterierne, og aftagende måne, den mørke nat, skyggernes stilhed, midnattens vejkryds, vinteren og enkens jamre er hendes. Hun er den vise kone, som rører i sin store sorte kedel; hun er den gamle kone, som bor i skoven og kan lære mange hemmeligheder fra sig. Kraften i ensomheden og stilheden er hendes, og hun ved hvordan, man bruger den.
     I årets og gudindens kredsløb følger hun Moderen, som vinteren følger efteråret. Hun er det tiltagende mørke, men hun repræsenterer også freden i mørket, i natten og i døden. Tiden er for lærdom, og man må også accepterer sin mørke del. Hun regerer også over vores underbevidsthed og drømmeriget, og hun kan hjælpe os med at afslutte en cyklus. Hendes hellige farve er sort.

Dette er beskrivelsen af Gudinden i hovedtræk. Men det at forstå, hvem hun er, og hvad hun står for, kommer helt af sig selv, som man læser mere og mere og selv søger hende. Der findes nogle tekster, som jeg føler giver et indblik i hende også, og selvom jeg ikke har kendskab til, hvor de oprindeligt kommer fra, vil jeg alligevel dele dem her.


Gudindens Formaning

~ The Charge of the Dark Goddess

 

~ Gudindens Sang

 

~ Legenden om den nedstigende Gudinde