Odin, Loke og Høner var ude på en længere rejse, og de løb tør for mad. Da kom de til en dal, hvor der gik en flok okser. De dræbte en af den og begyndte at koge den, men da de så til den for at se, om den var færdig, var kødet stadig helt råt. De lod der gå en rum tid mere og kiggede så til kødet igen, men der var stadig ingen forandring. Så hørte de en stemme fra egetræet over dem, og der sad en kæmpe ørn. Den fortalte, at kødet først ville blive færdigt, når den tillod det. Til gengæld derfor ville den have sin del af kødet.
De tre aser gik med til dette, og ørnen fløj ned, hvorpå den åd begge lår og begge bove med. Loke blev vred over ørnens grådighed, tog en kæp og slog ud efter ørnen. Ørnen for sammen over slaget og fløj op, men kæppen hang fast i den, og Lokes hænder fast i kæppen. Derpå bad og tryglede Loke om at komme ned, men ørnen ville kun lade ham få fast grund under fødderne igen, hvis han lovede at lokke Idun uden for Asgård, og hun skulle have sine gyldne æbler med. Loke gik med hertil og fik lov at vende hjem.
På det aftalte tidspunkt lokkede Loke Idun med uden for Asgård. Han havde fortalt hende om et helt særligt æbletræ i en skov uden for Asgård og bedt hende se på det. Til sammenligning skulle hun have de gyldne æbler med, så de kunne se, om disse andre æbler var lige så fantastiske. Uden for Asgård kom jætten Tjasse flyvende i sin ørneham, greb Idun og bragte hende med sig til sit hjem Trymheim.
Aserne kom hurtigt til at mangle Idun og hendes æbler. Snart blev de gamle og grå, og de ledte efter hende. Snart fandt de ud af, at hun sidst var set i selskab med Loke. Han blev hentet til ting, hvor de truede ham med død og det, der er værre, og han blev så bange, at han lovede at hente Idun tilbage, hvis han måtte låne Frejas falkeham.
Snart fløj han af sted i falkeskikkelse mod Tjasses gård. Heldigt for Loke var Tjasse ude og fiske, så han forvandlede Idun til en nød, som han kunne bære i sine klør, og derpå fløj han så hurtigt han kunne mod Asgård. Tjasse opdagede dog snart, at Idun og hendes æbler var borte, og han satte efter Loke i sin ørneham.
Da aserne så falken komme flyvende med ørnen lige i hælene, tog de alle de træspåner, de kunne finde og lagde i en bunke lige inden for gærdet omkring Asgård. Da falken var sikkert inde, satte de ild til spånerne, og ørnen havde så megen fart på, den ikke kunne nå at stoppe. Ilden fangede fjerene og den styrtede til jorden. Her stod aserne klar og dræbte Tjasse på stedet.
Tjasse havde en datter ved navn Skade, og da hun hørte, hvad guderne havde gjort ved hendes fader, drog hun til Asgård klar til kamp for at hævne sin far. Guderne tilbød hende bod for hans død, og hun gik med til det. Hun ville vælge en ægtemand blandt guderne, men de krævede, hun kun valgte ud fra fødderne. Hun fandt de smukkeste fødder og forventede, at dette var Balder. Men det var Njord. Dette ville hun kun acceptere, hvis de også kunne få hende til at le. Loke bandt en snor i skægget af en ged og den anden ende om sin pung, så når den ene trak, voldte det den anden smerte. Til sidst faldt Loke ned i skødet på Skade, og hun lo. For at forsone hende endnu mere, kastede Odin Tjasses øjne op på himlen som stjerner.
