Ragnarok er den uundgåelige kamp, som vil komme lige meget hvad. Dette ved aserne, og de forbereder sig bedst muligt på det. Odin samler dygtige og stærke krigere blandt menneskenes rækker, som venter i Valhal på den endelige krig.

Før ragnarok er over verden, vil dette varsels af først tre forfærdelige år, hvor krige hærger menneskenes verden. Det er en æreløs krig drevet af magtsyge blandt menneskene. Brødre dræber hinanden, sønner dræber fædre og fædre dræber sønner. Herefter følger en tre år lang vinter kaldes Fimbulvinter. Overalt fyger sneen, frosten er hård og vindene voldsomme og kolde. Solen er borte, og der kommer inden antydning af sommer.

Da sker det, at ulven, som jager solen, sluger denne, hvorefter også månen sluges. Stjernerne forsvinder fra himlen og alt er mørke. Jorden ryster og sprækker, træer rives op og bjerge styrker sammen. Himlen revner og fra Muspelheim kommer Surt og ildjætterne strømmende. Yggdrasil skælver og alt levende frygter den kommende krig.

Fenrisulven slipper løs af sine lænker og løber med munden åben, så overkæben følger himlen, medens underkæben glider langs jorden. Og af dens øjne og næsebord står der flammer. Midgårdsormen pisker havet voldsomt op, så det med stor kraft skylder langt ind over land. Om sig spyr den sin giftige edder. Skibet Naglfar, der er bygget af døde mænds negle, kommer sejlende med et utal af krigslystne jætter, der glæder sig til den endelige kamp mod guderne. Loke slipper også ud af sin smertefulde straf, og i Hel henter han en hær af døde, der følger ham.

Som alt dette sker, blæser Heimdal i Gjallarhornet, der vækker guderne klar til kamp. De samles til råd og Odin rider til Mimer for at søge sidste råd, der kan gavne guderne i den forestående kamp. Kampen skal stå på den kæmpemæssige slette Vigrig, der er hundrede mile lang og bred.

Odin møder Fenrisulven i kamp, og denne sluger ham hel. Da træder Odins søn Vidar til, sætter sin fod i ulvens underkæbe og griber om dens overkæbe. Derpå river han til og skiller kæben ad, så ulven falder om død. Thor kæmper en drabelig kamp med Midgårdsormen, og han sejre over den. Men dårligt når han et par skridt væk fra den, da han falder om af dens giftige edder, der bliver hans død.

Frej møder Surt og kampen holder længe. Men Frej gav sit gode sværd bort til Skirner, og det mangler han nu. Til sidst falder han ved Surts hånd. Tyr kæmper mod hunden Garm, der er sluppet fri fra sine lænker ved Gnipahulen, og de to dræber hinanden. Loke og Heimdal mødes i kamp, hvilket bliver døden for dem begge. Herpå slynger Surt en altødelæggende ild ud over verden.

Alt synes tabt. Guder og mennesker er døde og verden er ødelagt. Men en ny grøn og frodig verden rejser sig af vandet. Guderne Vidar og Vale lever endnu, og de gør deres hjem på Idavang, hvor gudernes bolig før var. Thors sønner Modi og Magni kommer til. De har også overlevet, og de har fundet Mjølner. Balder og Høder vender tilbage fra Hel. Guderne mindes gamle dage og disses storhedstid.