Det skete, at Balders drømme blev onde og mørke, og han vandrede omkring i Asgård medet tungt og ulykkeligt sind. Da guderne spurgte til grunden for hans sorg, fortalte han dem, at hans drømme varslede hans død. Aserne samledes på ting og besluttede, at alle ting og alle væsener måtte tages i ed om aldrig at skade Balder. Hans moder, Frigg, afkrævede disse løfter af ild og vand, jern og malme, stenene, jorden, træerne, sygdommene, dyrene, fugle, gifte og slanger.

Guderne fandt Balders nye usårlighed yderst underholdende, og de morede sig på tinget ved at skyde på ham, kaste ting på ham og hugge med sværd og økser i ham. Hver gang holdt tingene deres ord og Balder stod urørt tilbage. Loke så dette og var på ingen måde tilfreds med Balders usårlighed. Så han tog skikkelse af en kvinde og gik til Frigg, der spurgte, hvad aserne foretog sig. Loke fortalte i sin kvindelige skikkelse, at de afprøvede Balders usårlighed, og spurgte derpå ind til, om Frigg virkelig havde taget alt i ed. Da afslørede Frigg, at hun havde udeladt en enkelt plante, som voksede vest for Valhal og kaldtes mistelten. Den havde syntes for lille og ung at kræve en ed af.

Loke forlod Frigg og fandt straks misteltenen og vendte tilbage til guderne. Her stod Høder, Balders broder, yderst i kredsen, da han var blind og ikke kunne være med i legen. Loke gik til ham og tilbød at hjælpe Høder med at ære Balder ved at vise ham, i hvilken retning Balder stod. Uvidende om konsekvensen af sin handling, skød Høder misteltenen mod Balder. Den ramte ham, og han faldt til jorden død.

Aserne var lamslåede. Ingen kunne tale, og alle ønskede de at hævne drabet på Balder, men tingstedet var helligt, så de stod bare. Da de endelig ville tale, braste guderne i gråd. Da de kom til sig selv, tog Frigg ordet og lovede den, som ville tage til Hel og forsøge at få Balder løskøbt, al hendes velvilje og kærlighed. Balders broder Hermod påtog sig denne opgave og fik Odins hest Sleipner at ride på.

Balder ejede et skib ved navn Ringhorne, som var det største af alle. Aserne gjorde dette klar til Balders bålfærd, men end ikke Thor kunne få skibet i vandet. Da tilkaldtes jættekvinden Hyrrokkin, der med ét træk fik skibet i vandet. Thor blev så vred, at han ville kaste hammeren efter hende, men de andre guder afholdt ham fra at gøre dette. Herpå lagde guderne Balders lig ombord, men da hans hustru Nanna så dette, braste hendes hjerte af sorg, og hun døde. Da lagde de hendes lig ved Balders side og satte ild til skibet. Thor viede skibet med sin hammer, og da en dværg ved navn Lit løb foran Thors fødder, sparkede Thor til ham, så han fløj ind i flammerne. Ombord på skibet lagde Odin ringen Draupner samt Balders hest og ridetøj.

Hermod red i ni nætter nedad i mørke. Først da han kom til Gjallerbroen, der er belagt med lysende guld, kunne han se igen. Her sad pigen Modgunn, som holdt vagt ved broen, og hun spurgte, hvad Hermod ville, thi han var ikke død. Han forklarede, at han søgte at få Balder ud af Hel og tilbage til Asgård, og hun svarede, at hun havde set Balder komme denne vej.