Jeg har ført dagbog for min skovelver og vogter (senere præstinde) for Sylvia (skovens gudinde) lige siden, jeg startede med at spille hende. Dette er efterhånden blevet noget af en dagbog, som er sjov at læse tilbage i. I 2005 begyndte jeg at lave en nedkortet version, som siden er blevet trykt i FLROLs medlemsblad, og jeg har fået mange positive kommentarer tilbage fra andre spillere, som Avanya har mødt og talt med, eller bare andre nysgerrige læsere. Dette er dog stoppet i år 2007, da det simpelthen er for tidskrævende for mig at korte dagbogen ned. Men online fortsætter hendes dagbog stadig.

Avanyas dagbog bliver opdateret i slutningen af hver måned eller starten af den nye. Jeg vil dog først begynde med Avanyas baggrund, som giver et lille indblik i hende.
God fornøjelse.


Avanya Nersil' blev født i Kragens Måne år 658 efter talansisk tidsregning og fik efter familiens tradition sin moders efternavn. Hun voksede op i en familie af druider også kaldet vogtere af Sylvia, og hun blev opdraget til at tjene Sylvia også. Hendes bedstemoder Elana Nersil' var druide i elverriget Leerayan over vandet nord for Talansar indtil dette led sin undergang. Dengang advarede Sylvia Elana, og dermed har familien altid æret Sylvia, da hun reddet deres liv. De lever også med den tro, at Sylvia reddet Elana fordi, hun en dag ville få brug for en i deres slægt. Avanya tror fast på dette lige som sin moder og bedstemoder.
    I en alder af 8 år rejste hendes fader af sted sammen med bl.a. hans søsters mand for at jage sortelverne ud af deres skov. Nogle uger senere fik den lille elverby Ensar besked om, at han var fundet død. Men da Avanya intet kan huske, har hun aldrig følt trang til at hævne sin fader eller hade sortelverne for dette - eller følt noget savn efter ham. I stedet er hun blevet overbevist om, at kvinderne i hendes familie er forbandede, da både hendes fader og bedstefader døde forholdsvis unge. Dette er en af grundene til, hun rejste fra sit fødested som 198-årig, da hun ikke ønsker at fortsætte denne tragiske tradition.



    Efter Avanyas fader døde overlod hendes moder hende til hendes faster, da hun sørgede meget over Avanyas fader. Avanya voksede op side om side med sin 6 år yngre kusine, Neela Enrath, men hun kom aldrig til at se på dem som sin moder og søster. Dog havde Avanya og Neela et tæt forhold inden Avanya rejste fra sin fødeby Ensar. Avanya savnede et nært forhold til sin moder, men hun har mistet al tiltro til, at de to nogensinde bliver mere end blot bekendte familiemedlemmer. Til gengæld tilbragte hun en del tid med sin bedstemoder, Elana, da det var hende, som oplærte Avanya som vogter i en tidlig alder.
    Som Avanya fandt sine elementer - og dermed kunne begynde træningen i disse - viste hun sig at have arvet lidt fra både sin moder og bedstemoder. Elana kunne træne hende i luftens magiske egenskaber, men Avanya måtte vende sig til sin moder eller selvstudier, når de kom til vandet. Langt det meste at sin viden om Sylvia og elementerne har hun selv samlet gennem meditation eller studier af naturen.
    I en alder af 198 år rejste Avanya ud fra sin fødeby med tilladelse fra sin bedstemoder, da hun ej længere talte med sin moder. Hun var på dette tidspunkt en ung og uerfaren elver, og hendes største ønske med at rejse bort var at bryde familiens tilsyneladende tradition med at leve ensomme liv i Sylvias tjeneste. Hun ville på ingen måde ende som sin moder, der tilbragte det meste af sin tid alene i dyb sorg over tabet af Avanyas fader. Eller som sin bedstemoder, der sjældent talte om begivenhederne før hun kom til Talansar, og tydeligvis ikke var tilfreds med sit liv eller sin slægts.
    De næste 15 år tilbrage Avanya i mange af Talansars skove, hvor hun boede hos mange forskellige elvere og nogle enkelte skovelskende mennesker. Men hun blev meget sjældent ret langt tid af gangen hvert sted. Hendes grund til dette var, at hun søgte et sted, hun kunne høre til, og hvor hun for alvor kunne tjene Sylvia. Men inderst inde frygtede hun også at blive knyttet til nogle, da hun mente enhver, som hun ville elske højt - og som elskede hende tilbage - ville dø før sin tid. I skoven, hvor hun var alene det meste af tiden, var hendes eneste selvskab en høg ved navn Caela, som ledte hende på vej. Her lyttede hun til Sylvias stemme og søgte efter en mening med sig liv.
    I Bombarderbillens Måne år 871 ankom hun til den lille grænseby Kalants Vile, hvor hun mødte en skovelver ved navn Siricenya, som snart viste sig at være Sylvias skikkelse på jorden, taget ned til elverne for at hjælpe dem. Dette tog Avanya som et tegn på, at hun skulle blive i Kalants Vile og gøre Sylvias vilje, og skoven her blev snart hendes hjem. Men ved at slå sig ned på ét sted viste hun også, at hun meget muligt ville komme til at holde af nogle af stedets beboere, og at der dermed ville være en risiko for, at hun ville miste nogle. At tjene Sylvia er dog det vigtigste for hende.

Siden da oplevede Avanya, at Sylvia kaldte hende til en anden tjeneste end at være vogter. Dette skete vinteren mellem 2006 og 2007, hvor hun er noget så rådvillig. Baggrundshistorien her er Avanyas liv op til hun ankommer til Kalants Vile. Dagbogen beskriver resten af hendes liv frem til nu.